Forfatterdebutbog 2015

 

Fjer – tre fortællinger har netop vundet den ene af Bodil og Jørgen Munch-Christensens 2 debutantpriser i 2016!!

 

FJER, BOG

 

Fjer – tre fortællinger er blevet nomineret til tre store priser

MONTANAPRISEN 2015

EDVARD PEDERSENS BIBLIOTEKSFONDSPRIS 2015

BODIL OG JØRGEN MUNCHS DEBUTANTPRIS 2016

 

PRESSEN SKREV:

»Ursula Scavenius’ kontrollerede prosa har en centraleuropæisk tidløshed over sig, der ikke minder om meget af det, der skrives i Danmark lige nu (…) De foruroligende, postapokalyptiske debutfortællinger af Ursula Scavenius prøver ikke at tækkes nogen. De er billedstærke og brutale (…) Det er svært at formulere en passende anbefaling af Fjer, for det er ikke en behagelig bog. Men en sådan fortjener den uforbeholdent. Den er sjældent velskrevet, foruroilgende og smuk i al sin fuldmodne egensindighed.«

– Solveig Daugaard, Information

https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2015/08/ubehagelig-smuk-bog

 

 

»Her flyder minder, syner, tanker, drømme og sansninger sammen og ud. Desuden har fortælleren en søn, der er ved at forvandle sig til fugl!

Sådan er ‘Fjer’. Fyldt med dyr og dobbeltgængermotiver, graviditet og galskab, traumer og død. Det er præcise, afgrænsede rum, inden for hvilke handlingen folder sig ud – rum som til dels har en my(s)tisk og imaginær karakter (…) Ursula Scavenius’ debut, ‘Fjer’, er konsekvent og foruroligende fantastik.«

– Mikkel Krause Frantzen, Politiken 

http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/premium/ECE2818496/magiske-debutfortaellinger-rummer-baade-graviditet-og-galskab/

 

»Bogens sortsyn er ikke grotest gnæggende, som eksempelvis Harald Voetmanns og Preben Major Sørensens, men det er heller ikke patetisk eller pædagogisk manende; man kunne kalde det nøgternt og vitalt svælgende måske: Den får lige præcis og yderst velskrevet ikke for lidt.«

– Lars Bukdahl, Weekendavisen

 

»Som det turde fremgå, er »Fjer« ikke behagelig læsning. Ej heller især. Vil man have let gennemskuelig prosa, der ikke går til yderligheder, må man gå i en stor bue udenom. Til gengæld venter der, for den, der tør, en prosaoplevelse, der kan lede tankerne hen på en Bjørn Rasmussens kompromisløse skildringer af kød og blod og kropsvæsker, på en Julio Cortázars virtuos foruroligende fabler, på alt muligt godt og mærkeligt…«

– Søren Kassebeer, Berlingske

http://www.b.dk/boeger/ursula-scavenius-debuterer-foruroligende-smukt

 

»Selvom man således finder en god blanding af fantastik, surrealisme og postapokalypse hos Scavenius, skriver hun en både behersket og neddæmpet prosa, der dog ikke gør de katastrofiske scenarier mindre hårrejsende. At det hele præsenteres for os på en nøgtern og nærmest lavmælt facon, får på en måde teksterne til at være så meget desto mere urovækkende. Scavenius er en sikker og talentfuld prosaist, en lovende debutant.«

– Martin Gregersen, Kristeligt Dagblad

 

Scavenius skapa den där åtråvärda känslan av lustfylld olust som endast riktig litteratur klarar av.

 – Bernur

 

Ursula Scavenius’ debut er på alle måder en dragende læseoplevelse ind i et mørkt og på mange måder ubehageligt og mystisk univers, som man ikke lige kan ryste af sig med det samme.

– Litteratursiden.dk

 

Det är som att historierna befinner sig i det där vaga ögonblicket om morgonen när man nyvaken träder ur drömmarna. Brutalt och starkt kan verkligheten sedan slå ner i en och det gör också Scavenius text. Dessa scener som Scavenius bygger upp blir till ett lömskt rum jag aldrig tidigare varit inne i, och jag vill gärna återinträda.

FLORET – samtidig skandinavisk litteratur og kunst, Magdalena Rozenberg

 

Scavenius’ prosa bliver aldrig forklarende. Det samme gælder for fortællingernes fantastiske elementer. Det er et paradoks, men selv det overnaturlige virker helt naturligt, og sådan besidder teksterne, i dette tilfælde »Majinski«, nærmest et nøgternt og dog grotesk temperament.Hvad det sidste angår, åbner Scavenius for en type litteratur, der forbinder den østeuropæiske tradition for fantastik med apokalypsen og økokritik. En slags mørk økologi kunne man kalde den.

– Salon 55

 

Kort sagt en debut med manér

– Nordjyske

 

Tag til eksempel novellen (eller hvad Søren vi skal kalde den) Luna Secunda fra Ursula Scavenius’ (hvis jeg må være så fri) fantastiske debut, novellesamlingen Fjer fra 2015. Her er en ekstramåne (deraf titlen, selvfølgelig) dukket op ved siden af den måne, vi allerede kender, og har fucket gevaldigt med tyngdekraften. Det er en fortælling om et efter – som i: efter katastrofen. Hør bare, hvordan det hele starter:

De kører formålsløst omkring på vejene forbi syge mennesker og dyr, forbi to æselføl, der ligger slynget sammen inde i et pigtrådshegn, forbi en død kalv, som sidder fast under en nedfalden væg, og forbi biler, der svømmer i dalen.”

Luna Secunda er strengt taget ikke en fortælling om klimakrisen, men om en månekrise (og om ret meget andet interessant, mennesker for eksempel). Alligevel er det dunkle og sumpede efter månen ikke rigtigt til at tænke ud af vores eget efter, der hele tiden våger over eller under fortællingen og af og til stikker hovedet helt frem og spørger: Hvad hjalp det, at de forskede, når de ikke kunne gøre noget?”

– Jakob Jessen, blogger på Zetland

https://www.zetland.dk/historie/se6XlP7g-aegXAYg6-bc651

 

 


Ursula Scavenius, forfatter
Sidste år udkom Ursula Scavenius’ bog, “Fjer” – en historie, der ikke har den lethed over sig, som titlen ellers lægger op til. I stedet beskriver den en mørk, brutal verden, hvor man kaster kålhoveder efter vilde hunde og ser fjer gro ud af huden på mennesker, men alligevel – eller måske netop derfor – er Ursula Scavenius en lovende debutant. “Fjer” er indstillet til Montanaprisen, og Ursula Scavenius er nomineret til Edvard Pedersens Biblioteksfonds forfatterpris, der uddeles i februar.

– 5o enestående kvinder, Alt for damerne

http://www.alt.dk/mit-liv/karriere/50-enestaende-kvinder-debat-og-boger

 

 

Fra fortællingen Fugleland, Hornbæk plantage:

 

Hun har et tøvende udtryk på billedet, hun ser en anelse angst ud, men det, der er mest skræmmende, er det glimt af foragt, jeg først ser i hendes øjne nu. Jeg spørger mig selv, om hun foragtede mig lidt, om hun hadede mig for at skulle leve videre, og for at jeg ikke gik i døden med hende? Eller om hun afskyede mig, fordi jeg knælede og lagde mit hoved i hendes skød, og mærkede, at der også dér lugtede af sygdom, og at den tomme lugt af hospital i hendes skød gjorde mig afmægtig, uden at jeg sagde noget. Løgnen var kommet imellem os. Jeg slog armene om hende, da hun sagde: – Lad nu være at spille, at du er mig.

 

 

ursula i Information

 

 

anmeldelse af lars bukdahl

 

anmeldelse berlingske

 

fjer_e (2)

Comments are closed.